Økonomien i Affiliate Marketing


En af de helt store fordele ved Affiliate Marketing er, at det er en meget økonomisk måde at annoncere på. Affiliate Marketing er en resultatbaseret gren af online marketing, hvor du som annoncør kun betaler for de salg og/eller leads der leveres.

Med andre ord: Din ROAS er altid fast.

Men hvordan fungerer økonomien i Affiliate Marketing - og hvad skal du være særligt opmærksom på? Det dykker vi ned i nu.

Lave opstartsomkostninger 

En af fordelene ved Affiliate Marketing er, at der er relativt få omkostninger forbundet med at komme i gang. Selvfølgelig, afhængig af om du har ressourcerne til det inhouse i din virksomhed, eller om du skal have hjælp fra et bureau. 

Når du skal opsætte en affiliatekampagne, skal der træffes en række beslutninger, som afgør succesen af din kampagne som f.eks.:

  • Hvilke Affiliates skal og skal ikke køre min kampagne

  • Hvilken kommission skal der betales til Affiliates?

  • Hvilken type tracking skal implementeres?

  • Af hvem og hvordan lægges trackingen ind på min shop.

  • Hvordan tester jeg, om det virker?

Hvis du ikke selv kan svare på på spørgsmålene, så tal med de enkelte affiliatenetværk eller en rådgiver.

Affiliate netværk står for dit salg

Det første du skal gøre, når du vil starte en affiliate kampagne op, er at vælge, hvilke affiliatenetværk du vil samarbejde med.

Der findes rigtig mange netværk derude, fx Partner-ads, Adtraction og Tradedoubler, som du kan tilmelde dig på få minutter. Før du gør det, er det dog en god ide at lave noget research. For selvom mange affiliates er tilmeldt de fleste netværk, så har hvert affiliate-netværk sine fordele og fokusområder. Nogle er stærke på webshops, andre på rejser etc.

Så kontakt de forskellige netværk, og hør hvordan de kan hjælpe dig med at få skabt salg.

Kommision til dine Affiliates

Når du kører et affiliateprogram, betaler du altid en fast kommission af salget. Disse provisioner er normalt en procentdel af salgsprisen eller et fast beløb. 


Lad os tage et eksempel: Du har et affiliateprogram, hvor du betaler 20% af indkøbskurven. Hvis affiliate-kanalen genererer 10.000 kr. i omsætning, så betaler du 2.000 kr i kommission. Det giver en fast ROAS 5.

Fast ROAS

På den måde ved du, at uanset hvor stor omsætning der genereres, vil du altid betale “ROAS 5”.  Det betyder, at du aldrig risikerer perioder med lav ROAS, hvor du kan risikere at køre med underskud. Omvendt får du heller ikke en potentiel gevinst ved en højere ROAS end 5. For de fleste er sikkerheden i en fast ROAS dog guld værd, og gør det langt nemmere at skalere når økonomien er kendt på forhånd.

Begrebet ROAS kender du sikkert fra dine Google Ads, Facebookannoncer eller andre annonceplatforme hvor du betaler pr. klik. ROAS står for Return On Ad Spend, og det bruges til at måle, hvor meget “afkast” du får af dine annoncekroner. Jo højere ROAS, jo bedre afkast. Men da klikpriser og performance svinger fra dag til dag, ændrer ROAS sig hele tiden og er aldrig konstant - det er den i Affiliate. 

Dyk dybere ned i Affiliate ROAS her

Når man måler i CPA og ikke ROAS

I affiliate vil du også støde på begrebet “CPA”. Det bruges, når du betaler en fast pris (og ikke procent) for et salg. Det er fx ved en tilmelding eller et lead, hvor der ikke genereres en her-og-nu værdi. CPA står for Cost Per Acquisition. Måler du fx på tilmeldinger til webinarer, download af software eller indhentning af tilbud, vil du skulle sætte en CPA, og ikke en ROAS.

Et godt eksempel fra virkeligheden

Hos Adlead har vi for nylig arbejdet med en kunde indenfor byggebranchen. Da vi startede, leverede deres Affiliate Marketing 0 % af deres lead - i dag leverer den 70-80%. Prisen pr lead via Affiliate Marketing blev 100 kr.

Virksomheden havde tidligere benyttet sig af Google Ads, hvor CPA lå mellem 750-1000 kr pr. lead.

Kvaliteten af de indkomne leads er den samme, men prisen blev altså reduceret med op til 90%.  

Sæt en kommission, der gør dig attraktiv

Det kan være fristende at sætte en meget lav sats, og så læne dig tilbage og se salgene tikke ind på kontoen. Ovenikøbet med en god profit. Det er dog en risikabel strategi, som vi ikke anbefaler, da du simpelthen risikerer at dine Affiliates vælger en konkurrent med bedre betaling.

Husk på, at Affiliates løber en risiko, når de tester din nye kampagne af. De tilvælger dén, og fravælger måske en anden kampagne med en kendt performance. Derfor skal du altid sætte din kommission så attraktivt, du kan i forhold til lignende kampagner i markedet, uden at det giver decideret underskud.

Er du i tvivl om prissætning, bør du altid konsultere dig med dit bureau eller det pågældende netværk.


Tip : Jo højere kommission, jo større effekt. Jo større effekt, jo flere affiliates vil over tid vælge din kampagne, og jo større volumen vil opnås på den lange bane.

Det kan i enkelte tilfælde være tilrådeligt at køre med underskud i perioder. Mere om det en anden gang.

Hold styr på trackingen

Som det er beskrevet, betaler du kun kommission til dine affiliates, når der sker en reel konvertering. Det er altså no cure - no pay

Som i alt andet markedsføring er det dog vigtigt at holde øje med dine initiativer og hele tiden være nysgerrig på resultaterne. I forhold til at måle på dine resultater med Affiliate Marketing, er der særligt 3 ting, du skal være opmærksom på:

  • Tracking skal være korrekt, ellers vil du betale for salg, der ikke kom fra affiliate kilden. Det kan også ske, at trackingen slet ikke registrerer salg, og så vil Affiliates stoppe med at eksponere din kampagne. 

  • Hold øje med dine konverteringer og se om du pludselig får din trafik fra nye medier, og om disse er godkendte og ligger på sider, som du kan stå inde for.

  • Flere netværk kan gøre tracking mere kompliceret. Kører du din kampagne hos flere affiliatenetværk, skal du være opmærksom på at du betaler for Last Click. Dvs. det netværk som gav det sidste klik inden salget. Det gør man typisk ved at køre tracking igennem et 3. parts trackingsystem. Er det ikke sat korrekt op, risikerer du at betale flere netværk for samme salg.

Som du kan se, så er trackingen afgørende for, at du får det optimale ud af din Affiliate Marketing indsats.

Hvis du er i tvivl om, hvordan det gøres bedst muligt, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Udregning af ROAS, Adlead